Om Nordsjællands KonferenceCenter

Vi har mange års erfaring med at afholde professionelle møder og private fester!

I Allerød – kun 10 minutter fra Hillerød og 25 minutter fra København – finder du, unikke møde- og selskabslokaler – god service – lækker forplejning – 360 gratis p-pladser

Fokus på kunden - fokus på detaljen!

Konferencecenter i Nordsjælland

Centralt i Nordsjælland finder du et unik møde- og konferencecenter hvor kunden altid er i fokus. Uanset om du skal holde et lille møde, en stor konference eller fest – kan du trygt lade os om det praktiske. Hver kunde er unik og i fællesskab skaber vi et arrangement, der er skræddersyet til dig.

Alt er nøje udtænkt. Lige fra de importerede Ficus træer til det romerske springvand.

Lad os tage dig med på en spændende fortælling.

Et stort konferencehus med en god historie

Nordsjællands KonferenceCenter – også kendt som Scandinavian Trade Building.

Bygningen er Ole Bergs livsdrøm. Hans overordnede mål var at skabe et helt nyt og internationalt erhvervscenter, hvor design, dynamik, trivsel og motivation skulle revolutionere virksomhedskulturen i Danmark.

Bygningen skulle danne rammen om de kommende internationalt orienterede virksomheder, der her ville få muligheden for effektivt at positionere sig overfor de krav og udfordringer, der i de kommende år ville blive stillet til en moderne virksomhed.

Det første spadestik

Det første spadestik blev taget af daværende Indenrigsminister Thor Pedersen (V) i juni 1990. Sommeren 1991 var Thor Pedersen atter på banen, da han foretog “råhus-indvielsen” af bygningerne. Scandinavian Trade Building stod klar til egentlig indvielse i januar 1992.

Internationalt konferencehus med ikonisk indretning

Der blev ikke overladt meget til tilfældighederne da man opførte Scandinavian Trade Building. Hver eneste detalje er nøje gennemtænkt. Auditoriet er ingen undtagelse for Ole Bergs nidkærhed: Han måtte diskutere og herse med sin franske leverandør for at få de helt perfekte stole.

Det lykkedes ham imidlertid at få fabrikanten til at foretage de ønskede forbedringer … heldigvis, for de er super behagelige. 

Sidenhen er netop denne type stole solgt til luksus konferencecentre rundt om i verden.

Romersk springvand i hallen - giver ro, fordybelse & magi

Springvandet i hallen – konstrueret i romersk stil – er i dagtimerne befordrende for ro og fordybelse. Ved aftenfester bidrager det til den magiske atmosfære, der sikrer en perfekt balance mellem det højtidelige og det sjove.

Ficus træer - importeret direkte fra Italien

Scandinavian Trade Building er holdt i en internationalt inspireret byggestil, der ikke er set tidligere i Danmark. Bygningen, der er i 3 etager, er centreret om den store lyse hall.

De 6 ficus træer er importeret fra Italien. Lavastenene i centrets restaurant stammer fra Island, og den elegante glaselevator er inspireret af mere end 20 Shopping Centre i USA.

Ole Berg og den århusianske arkitekt Jørgen Johansen rejste Amerika tyndt for at finde den perfekte inspiration. Det resulterede så i den flotte elevator, der ikke desto mindre er bygget i Danmark.

Bygningen er utvivlsomt en oplevelse i sig. Du er altid velkommen til at kigge forbi.